Fynske Insekter - Sommerfugle, Guldsmede, Svirrefluer m.m.
Fyn
En ejendommelig og smuk båndflue

Af Otto Buhl

Der er altid noget at undres over i naturens store skatkammer, også hvis øjnene rettes mod mindre ting. I vintertiden, hvor mange livsformer i naturen holder pause, kan du stadig iagttage en interessant ting, når du alligevel er en tur i skoven med familien, på konditur eller ude at lufte hunden ved skov eller mark - ja, selv fra cykel kan følgende iagttages.

 

Store galler på tidsler

Det gælder ukrudtet Ager-Tidsel, som landmanden gør meget for at begrænse væksten af på dyrkede arealer. Planten gror heldigvis også langs skovveje og stier, ved lysninger og i grøftekanter, og den er en meget fin nektarplante for mange insekter i sommertiden.

I øverste del af tidslerne kan der om sommeren efter Sankt Hans af og til ses tydelige knolde - fortykkelser af planternes små sideskud. Knoldene er temmelig store, og om sommeren er de grønne, mens de i vintertiden er blevet visne som resten af planten.
 


Frisk efterårsgalle. F: Trente Mølle 18. sept. 2004.
Foto AL

Tørre vintergaller. F: Tarup-Davinde Grusgrave, 11. jan. 2005.
Foto OB


Disse fortykkelser kaldes galler, men hvad det ellers er for noget, kan man ikke direkte se. Gallerne er her i vintertiden blevet hårde og træagtige, så de bedre kan modstå vinteren.

Skæres en galle igennem på langs fra bund til top, ses det, at gallen er beboet af op til 10 små lyse larver, der ligger i hver sit lille hulrum med hver en gang, der fører op mod toppen af gallen.
Larverne bliver til båndfluen Urophora cardui, der ikke har noget dansk navn.

Hvis gallen først skæres igennem hen i maj måned, kan det være, at larverne er blevet til små ovale, mørke tøndepupper. De små larver bevirker dannelsen af gallen, og de lever af gallens svampede væv i sommertiden fra midsommer; senere benyttes gallen som en solid vinterbolig, hvor de ligger i dvale godt beskyttet mod vejr og fjender. Det svampede væv, gallen består af, virker nu som isoleringsmateriale.

Den hårde galle kan man måske ikke forstå, at en nyklækket lille flue kan komme ud af. Men de visne tidsler vælter i løbet af vinteren, så gallerne om foråret kommer til at ligge dybt i nyvæksten eller tæt ved jordoverfladen, hvor gallerne konstant bliver udsat for høj luftfugtighed ved fordampning fra planter og jordoverflade og ved regn, uden udtørring ved for meget direkte sol.

Fugtigheden bevirker, at gallen bliver blødgjort og udvides, så larvegangene mod toppen af gallen bliver åbne, så den nye flue kan passere ud i det fri en dag først eller midt i juni med passende temperatur.

 

Den voksne båndflue

Fluen ses ikke ofte, da den meget af tiden kravler rundt lavt i vegetationen eller ved foden af planterne, men af og til kommer den op på den øverste del af tidselplanten, hvor den bevæger sig rundt på især bladene, men også på stænglerne.


Båndflue-han U. cardui, Tarup-Davinde Grusgrave 23. juni 2002 - Ager-Tidsel.
Foto OB

Båndfluen har en meget speciel måde at 'vise sig frem' på overfor andre båndfluer, og viftedansen er nok især rettet mod artsfæller i nabolaget. Fluerne vifter langsomt eller drejer usynkront med vingerne samtidig med at de bevæger sig rundt og drejer sig mod hinanden - nærmest som en slags krigsdans. Det kunne tyde på at vingetegningen spiller en rolle for at finde den rette mage; en fremmed han på ejerens enemærker bliver jaget væk. En meget fascinerende adfærd, der sammen med den fremtrædende vingetegning ofte vækker en iagttagers opmærksomhed.

Danmarks over 60 arter båndfluer er gennemgående små, og vedrørende denne art skal man indstille øjnene på noget i almindelig stuefluestørrelse for at få øje på fluen eller måske 'dansen'. Det er kun denne art båndflue - cardui, der er årsag til de tydelige galler på Ager-Tidsel, og ingen andre insekter frembringer noget lignende på tidsler.

Fluen er sjælden at få at se, men kan oftest iagttages på stille, lune og solrige dage, hvor du kan opsøge steder, hvor du i løbet af vinteren har lagt mærke til stængelgaller på tidslerne. De fleste visne tidselplanter vælter i vinterens løb, eller gallerne blæser af, men mange galler vil stadig kunne ses nede mellem årets nyvækst til hen på foråret.

Hvis du lister stille rundt i en sådan tidselbevoksning med galler og ofte står helt stille og 'lurer' i nogen tid forskellige steder mellem planterne, kan du være heldig at se den interessante flue og måske dens adfærd på Ager-Tidslen. Den flyver ikke meget, men kravler på planterne. Hvis du bevæger dig roligt, kan du komme helt tæt på. Måske skal du ud i området flere gange før det lykkes. Det bedste tidspunkt på året at iagttage fluen er i perioden fra ca. 10. juni til 10. juli.

 

Hvis du ønsker at meddele dine fund af båndflue-galler eller voksne flue

Alle fund af disse galler på Ager-Tidsel har interesse for undertegnede, der samler oplysninger om båndfluernes udbredelse i Danmark. Af særlig interesse har fund af galler på danske øer (også omkring Fyn), samt fra Sønderjylland, Vestjylland, Nordjylland, Nordvestsjælland og Bornholm. Fra Bornholm foreligger ingen meldinger endnu, så måske forekommer arten ikke derovre.

En melding om et fund består af 4 dele og skrives således:

1) lokalitetens navn og beliggenhed (i forhold til noget kendt på et almindeligt kort)
2) ca. antal galler
3) dato
4) finderens navn

Hvis du sender en melding pr. mail her til siden, så får jeg fundet registreret. Hvis du synes, kan du evt. dokumentere fundet ved at vedhæfte et billede af dit fund.
 

Fakta om båndfluen UROPHORA CARDUI (Linnaeus, 1758)

En større, karakteristisk art båndflue, der burde være let at kende på den sammenhængende,
S-formede og sorte vingetegning.
Vingelængde: 4,9 - 5,3 mm.
Larverne frembringer iøjnefaldende, flerkamrede stængelgaller øverst på Cirsium arvense (Ager-Tidsel).
Arten overvintrer som larver i de visne galler.
Flyvetid: 10. juni - 10. juli. Tidligt fund er fra 14. maj. Sene fund i enkelteksemplarer er fra august,
og fra så sent som i oktober foreligger der en melding.
I DK mangler arten at blive registreret i Nordvestsjælland og på Bornholm.
Den er ellers fundet rundt i alle faunistiske distrikter, men synes at være mindre udbredt i Nord - og Vestjylland.
Den er udbredt i hele Europa til ind i Ukraine.
I Middelhavsområdet mangler den i Spanien og Tyrkiet og er meget sjælden i Italien og Grækenland.