Fynske Insekter - Sommerfugle, Guldsmede, Svirrefluer m.m.
Fyn
->Begivenheder
artikel
Svirrefluen Pocota personata (Harris, 1780) Jordhumle-Svirreflue fundet på Fyn
- og for 1. gang vest for Storebælt.

Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.2 2014
Af Otto Buhl


En han af Jordhumle-Svirreflue (P. personata) er klækket i april 2014 (indendørs) fra puppe fundet i træsmuldet i levende, ældre hul Ask (Fraxinus excelsior). Det er en stor meget stærkt håret art, som til forveksling kan ligne Jordhumle (Bombus terrestris).
Fundet er gjort i PG04 Grønbæk Skov under herregården Lundsgård lidt syd for Kerteminde den 16. marts 2014, hvor en puppe blev fundet af Bo K. Stephensen, og senere klækket.

Bo havde i slutvinteren 2013-2014 besluttet sig for at opsøge og undersøge smuld i træers hulheder, mens der endnu findes steder med sådanne småhabitater i vore skove. I øjeblikket går det utrolig hårdt ud over træruiner efter storm, syge og udgåede træer og træer med spættehuller. I stort set alle skove 'ryddes der op' i en grad, så man kan tro, lodsejerne ønsker deres skove skal ligne parker eller haver. Bo har således rige muligheder for og travlt med at undersøge hulhederne i de fældede kæmper, når de ligger udstrakte på jorden - også de højtsiddende hulheder kan nu kortvarigt undersøges.
I første omgang var det især larver og pupper af de vedlevende stankelben, der havde hans interesse.


Findestedet : F: PG04 Lundsgård, Kerteminde, Fraxinus excelsior (Ask).
1 puppe i hullets træsmuld, 16. marts 2014 (BKS).

Foto BKS


Det klækkede fynske eksemplar af Jordhumle-Svirreflue Pocota personata.
Foto OB

I litteraturen anføres svirrefluen Pocota personata at forekomme i ældre skov med løvtræer under nedbrydning, gerne i skyggede og fugtige bestande af bøg med iblandet gran ud til mindre vandløb og sumpede områder. Fluen nævnes ofte fundet på blomster af Knautia arvensis (Blåhat), selv om den plante passer dårligt til særligt fugtigt miljø, men også Succisa pratensis (Djævelsbid) nævnes, så drejer det sig mon om forveksling ? I Danmark er P. personata også set på blomster af Circium oleraceum (Kål-tidsel), Circium palustre (Kær-tidsel) og Menyanthes trifoliata (Bukkeblad). E. Torp, 1994 nævner, at arten sjældent besøger blomster, men at den i udlandet er set på blomsterne af Sorbus aucuparia (Røn) og Crataegus sp. (Hvidtjørn) og forskellige skærmplanter, især sent på dagen og tidlig aften.
Ellers kan fluen observeres svirrende omkring træers stammer og deres hulheder fra slutningen af maj til begyndelsen af juli på artens få levesteder; en 'humlebi' der svirrer om en træstamme kan således være meget interessant !


Billedet viser th. pupariet fra det klækkede eks. af Pocota personata. Længde 13 mm.
Puparier består af 3. larvestadiums kutikula, der er blevet sklerotiseret.
Tv. i billedet er til sammenligning vist pupariet af Rød Træsmuldsvirreflue (Brachypalpoides lentus),
på dette ses de små mørke åndingshorn fortil på 4. led.
Hos pupariet af personata sidder tilsvarende åndingshorn (ikke synlige) inde i pupariet !
Det bagerste åndingsrør er tydeligt forskellige hos de to arter - mere lige, kort og kraftigt hos P. personata.
Foto OB


Undersider af puparier - tv. B. lentus og th. P. personata.
Foto OB

STATUS DK - Pocota personata
Bortset fra et gammelt fund fra LFM er personata i Danmark tidligere kun kendt fra NEZ og SZ.
NEZ: Hillerød 1 stk. 1899, Fortunens Indelukke i Dyrehaven i alt 7 stk. 1979 & 1980, 1 stk. Mølleåen (Brede-Lyngby) 1981 og 1 larve Cottageparken 1989.
SZ: 1 stk. Ringsted 1909, 1 stk. Vallø Dyrehave 1982 og 1 stk. Knudsskov 2011 og 1 stk. 2012.

Habitaten på det fynske findested er nu i stor fare for at forsvinde, idet godsejeren på Lundsgård er i gang med at udfase skovkantens gamle knudrede eller flerstammede ege samt andre arter træer med deres hulheder og topskader fra de senere storme. De er ikke værdifulde for skoven, pynter ikke og en del er allerede fældet tidligt forår 2014 og totalt fjernet - kun renskårne stubbe og savsmuld er tilbage, alt fjernes; resten af de forstmæssigt uinteressante træer i skovkanten er nu udvist med rød mærkning og venter på at blive til flis kommende vinter 2014-15.
Skovens biologiske værdier er generelt under stort pres og henvendelse derom og besigtigelse med ejeren gjorde minimalt indtryk.
P. personata er af Europarådet udpeget som indikatorart for gammel, bevaringsværdig naturskov, og den er truet Rødlisteart. (Torp, 1994)