Fynske Insekter - Sommerfugle, Guldsmede, Svirrefluer m.m.
Fyn
->Begivenheder
artikel
(Diptera : Tipulidae : Ctenophorinae)
Fynske arter af vedlevende stankelben fundet som larver, klækket eller ketsjet.

Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.1 2015
Af Otto Buhl


Bo K. Stephensen har i vinteren 2013-14 været meget ivrig efter at besøge en del småskove = gamle stævningsskove og upassede bondeskove, herregårdsskove og parker for træruiner eller slet og ret gamle træer med huller i. Også gamle spættehuller blev endevendt, hvis de først lå på jorden og var nogenlunde tilgængelige. Meget ofte lå sådanne stammer med spættehuller nemlig på skovbunden i stedet for at stå oprejste. Flishuggerne har meget travlt i de danske skove i øjeblikket og meget uerstatteligt biologisk materiale bliver ødelagt og går til grunde. Træstammer med hulheder er efterhånden sjældenheder i skovene, der helst af ejerne skal fremstå som lystskove og se pyntelige ud.
Træsmuld og andet bundmateriale i diverse hulheder blev endevendt af Bo og forskellige larver og pupper af bla. svirrefluer og larver af vedlevende stankelben blev taget fra og hjembragt i det samme organiske bundmateriale, hvori de levede på findestedet; endvidere fandtes også larver under barkflager på større træer.

Fra venstre han og hun af Ctenophora pectinicornis (L.).. Vingelængde han 16½ mm, hun 18½ mm.
Foto OB


Hun af C. pectinicornis.
Foto OB

Antenner og forskinneben af Ctenophora pectinicornis han.
Foto OB

To artikler i 'Ent. Meddr.' 70, 2 - 2002 og 73, 1 - 2005, der viser hvor sløjt gruppen af vedlevende stankelben i underfamilien Ctenophorinae er repræsenteret fra Fyn, var årsagen til at et forsøg på at udvide kendskabet til arterne og evt. finde nye blev gennemført. Da det samtidig gik hårdt til i de fynske skove og hulheder derved var lettere tilgængelige end under normale omstændigheder, var det oplagt at hente materiale hjem den vinter.

Stankelben i nævnte underfamilie er mest store og iøjnefaldende dyr med rødgule og gule farver sammen med blåligt skinnende sort. Arterne anvendes som indikatorer for urørt skov eller naturskov, da de fleste er knyttet til skov med ældre træer. Tilstedeværelsen af disse saproxyliske stankelbenslarver fortæller ofte en historie om at pågældende område har haft en meget lang sammenhængende skovperiode i historien og sammen med ældre træer.
Der blev indsamlet materiale fra Bøg (Fagus), Birk (Betula), Ask (Fraxinus), Eg (Quercus) og Hestekastanje (Aesculus).

Larverne er lange og cylindriske pølseformede med tyk, sej og læderagtig hud. Hovedkapslen er massiv og kan trækkes ind i thorax, hvilket adskiller larverne fra andre fluegruppers larver. Det sidste led i bagkroppen (abdomen) kaldet analsegmentet ligner meget et ansigt set lige bagfra; dette leds tegning udgør et godt artskendetegn.

I alt blev der klækket 16 eksemplarer af Ctenophora pectinicornis (L.) - (9 hunner og 7 hanner) fra 7 lokaliteter, de fleste e.l. marts-april 2014; samt ketsjet 1 hun og 1 han i 2012.

Tomme puppehuder efter klækning.
Foto OB

Af arten Dictenidia bimaculata (L.) blev der kun klækket de 3 afbildede eksemplarer (1 hun & 2 hanner) fra tre forskellige herregårdsdistrikter; nemlig Tvinde Skov (Kejrup) klækket en hun af larve under bark af Birk (Betulae) e.l. 21.iii.2014, Lysenge Skov (Ulriksholm) klækket en han af larve fra smuld af Bøg (Fagus) e.l. 22.iii.2014 og Store Børnetofte (Risinge) klækket en han af larve under bark af Eg (Quercus) e.l. 13.iv.2014.


Dictenidia bimaculata (L.). - hun. Vingelængde 12 mm.
Coll. & Foto OB


Han af det mindre og mørke stankelben Dictenidia bimaculata (L.).
Antydning af en mørk plet i vingespidserne. Vingelængde 12 mm.

Coll. & Foto OB



Han af Dictenidia bimaculata (L.).
Coll. & Foto OB

Antenner og forskinneben af Dictenidia bimaculata (L.).
Foto OB

Arten Tanyptera atrata (L.) kendes ikke fra 4 af de 11 landsdækkende faunadistrikter. Der er kun omtalt et tidligere fund af arten fra distrikt F, og det skulle være fra Lysemose fra før 1900. Om det er det fynske Lysemose mellem Kerteminde og Nyborg eller Lysemose på Lolland ved Nørresø nf. Maribo, som netop på den tid blev benyttet af entomologer, vides ikke med sikkerhed.
Larven adskiller sig fra andre vedlevende stankelbens larver ved også at leve i levende ved, den er i stand til at lave gange i mere hårdt træ. Den lever således i overgangszonen mellem dødt og levende ved.
En lang række løvtræer er kendt som værter fx Birk Betula, Bøg Fagus, Eg Quercus, El Alnus, Hyld Sambucus, Kirsebær Prunus, Lind Tilia og Poppel Populus. Arten er tidligere omtalt i foreningens Meddelelser årgang 2006, nr. 2.



Tanyptera atrata (L.) - F: NG8758 Bårdesø Mose, Rishave vest, 1 han 24.v.1991 (Otto Buhl)
Coll. & Foto OB

Antenner og forskinneben af Tanyptera atrata (L.).
Foto OB