Fynske Insekter - Sommerfugle, Guldsmede, Svirrefluer m.m.
Fyn
artikel
Tarup-Davinde Grusgrave Naturovervågning 2013

KONKLUSION :

Dagens resultater viser, at Dværgblåfugl C. minimus kun lige var begyndt sin flyveperiode, og den således helt manglede langs østsiden af Stenværksø, og at antallet af Almindelig blåfugl også var lavt. Årsagen skal antagelig søges i det kolde forår, der har forsinket flyvningen.

På østsiden af Stenværksø ved omr. nr. 6 bør det undersøges, om der skal lysnes ned mod søen bl.a. for at give sol og varme til Rundbælg og dermed søge at bevare Dværgblåfugl på stedet.

Område 7 ved Stenværksø syd er ved at være faretruende tillukket af forskellig opvækst, så den varme skråning med Dværgblåfugl bliver indelukket og skygget.

Det blev bemærket, at der var arbejde i gang på indhegningen omkring omr. 8, hvor der hidtil har været hestegræsning. Ved senere besøg iagttages det, at al hegning er fjernet.

Man bør nøje følge udviklingen i område 9; da området er lavtliggende, og hestegræsning er ophørt.

I område 10 var det tydeligt, at den centrale del af Knolden efterhånden mest er blevet til vækst af høje tynde græsser, og at Rundbælg kun vokser i et ret bredt bælte rundt langs kanterne af Knolden.


Område nr. 9 – set mod nord fra sti med det flotte flor af Hvid Okseøje, som dog er resultat af udsåning fra tidligere år.
Foto OB